I 1901 udgiver C. Krügers Tapetfabrik en lille bog med titlen Om Tapeter som Kunst. Budskabet heri er, at ”den gode smag” er glemt i den almindelige dyrkelse af industriens fremskridt, og at det derfor er på tide, at fabrikkerne og kunstnerne finder sammen:
‘Den hjemlige Industri er paa saa gode Veje, at man – ogsaa uden fremmed Hjælp – er i Stand til at beklæde sine Vægge med Tapeter, udført efter Tegninger af gode, danske Kunstnere’
Udviklingen i fremstillingen af tapeter omfatter både kunst-, teknologi- og kulturhistorie, og der er ingen tvivl om, at nytte og pynt hører sammen. Tapetet skal være fint og tidssvarende, og derved også repræsentere et lille stykke af samfundets modernisering. Man kan altså tillade sig at være moderne, når man vælger tapet.

Utzon Frank for Dahl’s Kunstnertapeter, 1959-60
Tove og Edvard Kindt Larsen for Dahl’s Kunstnertapeter, 1959-60
‘Se engang paa Deres Vægge. – Ja, det har De selvfølgelig gjort saa ofte før uden at tænke over det; men gør det nu én Gang til – og tænk saa. Kommer Deres Fantasi i Bevægelse? Faar Væggene Dybde saa at Rummet vider sig ud? Og svinger Deres Tanker sig nu frit og uhæmmet op over Dagligdagens graa Almindelighed? Hvis det er Tilfældet, saa er alt saare godt, og saa behøver De ikke læse videre […]’
Således indledes en lille publikation ‘Tapetkunst’ om håndtrykte tapeter fra Ernst Dahls tapetfabrik omkring 1940. Bogen er et reklamefremstød for de moderne håndtrykte tapeter, og indeholder argumenter og eksempler på, at det ikke er ligegyldigt, hvad man har på sine vægge, og dermed at de ensfarvede tapeter, alt for hurtigt, bliver trættende at se på.
Brugen af de farverige kunstnertapeter kulminerer i tiden umiddelbart omkring 2. verdenskrig, og i Nyt Tidsskrift for Kunstindustri (1947) fabulerer arkitekt Johan Pedersen over tapetet i den moderne boligindretning:
‘… nu er vi i Tapetalderen. Vi stikker i Tapeter til Halsen, Vægge, Lofter, faste Skabe, Møbler, Papirkurve, Æsker alt tilklistres. Ja, selv Gardiner og Møbelbetræk m.m. bestaar af den Slags Tapet der hedder Kattuntryk. Havde det været lidt bedre Tider, skulde der nok vise sig nye Villaer i Ordrup med mønstrede Ydervægge’
Man kan tale om to yderpunkter i 1940’ernes kunstnertapeter. Den ene type repræsenterer den rene fladebehandling med enkle stiliserede, rolige mønstre i form af geometriske motiver eller forenklet planteornamentik, som kan danne baggrund for møbler og billeder med en behagelig stoflighed. Alternativt repræsenterer den anden type kunstnertapeter en stærkt dominerende billed- og farvemæssig virkning, som er sig selv nok. Disse motiver er ofte stiliserede udsnit af naturen, og fordi de kun kan fremstilles i hånden, er de også temmelig kostbare.

Som eksempel er Arne Jacobsens ‘Skovbund’ fra 1944 (BS 2004:0068) et dygtigt gjort motiv på naturalistisk maner. Den type motiver anbefales kun anvendt i små mængder.
Generelt står boligindretning højt på dagsordenen i 1940’erne. Det anerkendes, at rummenes farver udgør en vigtig del af boligens møblering og stemning, og der udgives både større og mindre publikationer med råd og vejledning til etablering og indretning af den moderne bolig.
Kunstindustrimuseets Bibliotek og Arkiv for Dansk Design rummer både litteratur og originale danske tapetpapirer og -prøvebøger fra første halvdel af det 20. århundrede.
Et udvalg af samtidens kilder og litteratur:
Dahl, Ernst – Tapetkunst: haandtrykte Tapeter fra Dahl. København, [Ernst Dahl]. 1940 (I 10533:1)
Dorph, N.V. – Om Tapeter som Kunst. C. Krügers Tapetfabrik, København. 1901 (I 985)
Pedersen, Johan – Danske Tapeter, en Verdensartikel. I: Nyt Tidsskrift for Kunstindustri, 1947. s. 44-47
Langkilde, H.E. – Boligens Farver og Tapeter. I: Bogen om Bosætning. [Kbh.], 1943. s. 187-196 (I 7055)
Sidst opdateret 28.07.2010