Månedens fund april 2010

Anji Broen eller Zhaozhou Broen eller Store Sten Broen over Jiao-floden i Kina. Den har en spændvidde på 37,5 meter (større end de største romerske broer) og blev bygget 610 e. kr. Den fungerer endnu efter en reparation i 1900-tallet. En anden gammel bro er den såkaldte Marco-Polo-bro, som er beskrevet indgående af Marco Polo. Den krydser Yongdin-floden vest for Beijing. Den er 213 meter lang og består af 11 bue-segmenter med en gennemsnitlig spændvidde hver på 19 meter. Den blev bygget i 1189 og passeres i dag af tusindvis af busser og biler.

Teknik og videnskab i Morgenrødens Land
På en af reolerne inde i magasinerne på Kunstindustrimuseets Bibliotek står et bogværk i 23 bind. Første bind udkom i 1954 på Cambridge University Press, og værket er ikke afsluttet endnu. Foreløbigt sidste bind udkom i 2008.

Værkets titel er ”Science and Civilisation in China”. Det er redigeret af den ansete engelske videnskabsmand og biokemiker Joseph Needham, der også har skrevet hovedparten af det monumentale værk på over 10.000 sider. Undervejs i projektet har han fået bistand af en række kinesiske forskere. Bl.a. Wang Ling, Lu Gwei-djen og Ho Ping-Yu. Ligeledes har en række europæiske kolleger bistået ved enkelte andre af de mange bind, der for første gang i detaljen forsøger at kortlægge udviklingen af den kinesiske videnskab og teknik fra ældste tider og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Et gigantisk projekt, der oprindelig blot var planlagt til blot at være ét bind, men siden er vokset ud over alle bredder i omfang. Og mere er i vente, selv om Joseph Needham selv døde i 1995 i en alder af 94 år.

Blandt fagfolk regnes værket for en af de mest fremragende videnskabelige udgivelser i det 20.århundrede pga. dets omfattende undersøgelser og dokumentation af hidtil ukendt materiale og pga. den lettilgængelige fremstilling, hvor videnskabelige og filosofiske overvejelser håndteres med lige stor indsigt.
Værket har ikke blot vendt op og ned på Vestens viden om Kinas fortid, det har også bragt meget nyt frem for kineserne selv, der havde glemt deres egen forhistorie. Historien om videnskabens generelle udvikling har også ændret sig med Needhams værk.

Hvem var Joseph Needham?
Han var født i år 1900 og blev uddannet ved Cambridge University i England som biokemiker med doktorgrad i 1925. Efterfølgende kastede han sig over emnet embryologi, dvs. læren om fosterets udvikling.
Hans interesse for Kina blev vakt i 1937, da han på Cambridge University, hvor han arbejdede, fik besøg af tre kinesiske videnskabsmænd. Dels kunne de til hans store forundring fortælle ham om gammel kinesisk viden inden for det felt, han selv forskede i. Dels undrede kineserne sig selv over, hvorfor en gammel kulturnation som Kina var blevet overhalet af Vesten på det videnskabelige område, selv om kineserne havde været forud med mange opdagelser.

Joseph Needham blev nysgerrig, og han begyndte at studere kinesisk kultur og filosofi og at lære sproget. Under 2.verdenskrig blev han udsendt af den britiske regering til provinsen Sichuan i Kina, hvor han uddybede sin interesse for Kina. Han udvidede sit kendskab til landet, dets historie og sprog, og i 1945 udgav han sin første lille bog om ”Chinese Science”.
Efter krigen blev han chef for den videnskabelige afdeling i FNs nye uddannelsesorganisation Unesco, men i 1948 vendte han tilbage til Cambridge for at undervise og for at kaste sig over sit store kinesiske projekt: at give en fremstilling af kinesisk videnskab og civilisation gennem flere tusind år.

Hvor dygtige var kineserne?
De fleste ved sikkert, at det var kineserne, der opfandt krudtet og silken, porcelænet og nudlerne. Men opfandt de andet? Ja, ufattelig meget andet, og endda flere hundrede år eller endog årtusinder førend europæerne stiftede bekendtskab med det.
Kort kan nævnes følgende bemærkelsesværdige videnskabelige og tekniske opfindelser, som alle senere kom at spille en stor rolle for Europas udvikling: sejlskibe med tre master, agterroret og kompasset, støbejern, stål, det mekaniske ur, hesteselen, stigbøjlen, beregningen af pi, decimal systemet, tændstikker, papiret, løse bogtrykker-typer og trykpressen, kroppens blodcirkualtion, udvinding af olie og naturgas til brændsel, biologisk insektbekæmpelse, papirpenge, lak, vaccine, såmaskinen, jernploven etc.osv.

Stigbøjlen og selen
Som eksempel på enkle kinesiske opfindelser, der fuldstændigt ændrede samfundslivet i Europa, kan nævnes heste-selen og stigbøjlen.

Udviklingen af seletøj til hesten. Tv. (a) viser oldtidens sele i Europa, der trak omkring hestens hals. I midten (b) oldtidens første brystsele i Kina fra ca. 500 f. kr. Th © kraveselen eller kumte-selen, der trak over skuldrene og bringen, opfundet i Kina mellem år 0 og 200 e. kr.

Indtil 900-tallet kendte Europa kun den såkaldte hals-sele til heste, en sele, der var trukket omkring hestens hals og derfor nærmest kvalte hesten, hvis den anstrengte sig med at trække et vognlæs. Transport med heste og vogn var derfor umuligt i Europa, og det var baggrunden for, at fx Romerriget måtte importere korn med skib fra Egypten til Rom. Transport af korn over land var ganske enkelt umuligt.
Allerede 500 f. kr. opfandt kineserne imidlertid remselen, der er spændt over hestens bringe, og o. år 0 opfandt kineserne den endnu mere effektive kumte-sele med en læderkrave ned over hestens bryst. Med dette seletøj kunne én hest trække tre gange så meget som to heste.
Først da europæerne blev bekendt med disse kinesiske opfindelser, kunne man i Europa for alvor begynde at bruge hesten som træk- og transportdyr.
Stigbøjlen støbt i jern opfandt kineserne o. 200 e. kr. Oldtidens store armeer – perserne, mederne, romerne, assyrerne, egypterne, babylonerne, grækerne og Alexander den Stores ryttere – red alle sammen uden stigbøjle, hvad der var meget anstrengende – også når man skulle op på hesten.
Den kinesiske stigbøjle fandt vej til Europa fra Kina med en vild stamme af de såkaldte avarer, der i 500-tallet slog sig ned i Ungarn. Første gang stigbøjlen nævnes i Europæisk litteratur er i den romerske kejser Flavius Tiberius militærhåndbog fra år 580 e. kr.

Hvorfor mistede kineserne deres forspring?
Joseph Needham ønskede med sit værk at dokumentere udviklingen af den kinesiske videnskab og civilisation. Men han søgte også efter svar på det umiddelbare spørgsmål, som hans kinesiske gæster havde stillet i 1937: hvordan kunne det gå til, at Kina sakkede agterud for Europa fra ca. 1600-tallet og fremefter? Og hvordan spredte videnskaben og de tekniske opfindelser sig fra Øst til Vest og omvendt.
Needham fandt ikke noget entydigt svar på spørgsmålene. Men han nævner bl.a., at købmandsstanden og handelsfolkene aldrig fik nogen magtfuld indflydelse i Kina, og derfor blev der ikke udviklet den kapitalistiske økonomi, der blev en drivkraft i Europas udvikling efter renæssancen. I stedet havde Kina i mange århundreder et stort bureaukratisk administrations-system præget af konfuciansk tankegang, der sandede til og forhindrede nyudvikling. De mange borgerkrige og krige med mongolerne satte også sit præg på landets udvikling.
Omvendt fik det latinske alfabet og bogtrykkerkunsten sammen med udviklingen af den matematiske videnskab – stor betydning for videnskabens udbredelse og udvikling i Europa efter renæssancen. Kunsten at opstille matematiske hypoteser og teorier og efterprøve dem i praksis betød et spring i udviklingen af den europæiske videnskab fra o. 1600.
Politisk begyndte Riget i Midten også at lukke sig om sig selv fra samme tidspunkt. Kontakten til omverdenen blev mindre, og Kina forsøgte længe at holde de europæiske sømagter som England og Holland ude af landet.

Kina ny stormagt
Man taler i dag om, at Kina i løbet af et 10-år bliver den nye stormagt i verden. Både økonomisk og teknologisk. Hvad Kina tabte i udvikling i løbet af de sidste 300 år, synes det nu at indhente med fuld styrke. Og måske vil kineserne atter engang vise, at de både teknologisk og videnskabeligt er i stand til matche eller endda overhale Vesten.

Der er umuligt på denne plads at opregne indholdet i de mange bind i Joseph Needhams værk. Men kort kan nævnes, at de enkelte bind i serien bl.a. omfatter følgende emner: filosofi, matematik, fysik, mekanisk teknik, civil teknik (navigation, astronomi), kemi (papir, alkymi, fysiologi, militærvidenskab, tekstiler, metallurgi, keramik, minedrift), biologi (botanik, landbrug, skovbrug, medicin), sociale baggrund (sprog, logik).

Biblioteket har foruden ”Science and Civilisation in China” et par andre bøger med bidrag af Joseph Needham. Og hvis man interesserer sig specielt for kinesisk keramik, tekstiler, kunsthåndværk og arkitektur – har biblioteket en omfattende samling af både nye og ældre bøger. Søger man alene på Kina som emne-sted i bibliotekets katalog får man 2885 henvisninger.

Joseph Needham: Science and Civilisation in China. 1954 ff. Vol. I-VII (II 12069)
Joseph Needham: Clerks and craftsmen in China and the West. 1970. (II 11317)
Joseph Needham: Science and China’s influence on the world – i: Raymond Dawson (ed.): The legacy of China. 1964. (I 8713)

Sidst opdateret 01.09.2010