Aktuelt

Maleri af Johannes Itten fra 1966.

Johannes Itten og farverne

På kunstmuseet Louisiana i Humlebæk i Nordsjælland vises frem til 16.juni udstillingen ”Farven i Kunsten”. Udstillingen tager udgangspunkt i det schweiziske par Werner og Gabrielle Merzbachers righoldige samling af værker af bl.a. Kandinsky, Matisse, Monet, Braque, Kirchner, Beckman, Derrain m.fl. Udstillingen viser hvordan kunstnerne – fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag – har arbejdet og eksperimenteret med farver og farveteorier.

Et af de første værker på udstillingen er et meget farverigt abstrakt billede malet af den schweiziske kunstner og pædagog Johannes Itten (1888-1967). Han var en af de centrale farve-teoretikere i det 20. århundrede, der spillede en stor rolle som lærer på Bauhaus-skolen i perioden 1919-1922, hvor han var leder af forskolen.

Johannes Itten var stærkt påvirket af den tyske maler Adolf Hölzel (1853-1934) og af den østrigske kunstpædagog Franz Cižek (1865-1946). Sidstnævnte havde udviklet den såkaldte Wiener-kinetisme, en kunstform der arbejdede med bevægelse og rytmer i kompositionen, og som var en del af den østrigske futurisme og kubisme. Forfatteren Hans Scherfig lærte Cižeks teorier at kende gennem sit ægteskab med den østrigske maler Elisabeth Karlinsky, der var elev af Cižek Cižeks teorier var en del af undervisningen på den banebrydende østrigske reformpædagog Eugenie Schwarzwalds skole i Grundlsee i de østrigske alper. Teorierne om undervisning uden tvang og autoritetstro, der byggede på den enkeltes kreativitet og individualitet var banebrydende i sin tid og kom til at spille en stor rolle for Scherfigs eget senere opgør med den sorte skole, og de spillede også en stor rolle for Ittens undervisning på Bauhaus.

Johannes Ittens excentriske optræden som mazdaznan-munk i hjemmesyet munkekutte og hans undervisning i forskolen i materialer og farver, var et afgørende bidrag til, at Bauhaus blev et nyt og anderledes sted for undervisning i kunsthåndværk og design. Meditation, vegetarisk mad og materialelære i mørke ved at føle på materialerne var en del af Ittens undervisning, og han betoning af det individuelle kunstneriske udtryk bragte ham i stigende grad i modsætning til Bauhaus-skolens rektor Walter Gropius, der ville udvikle skolen i retning af industriel masseproduktion. Itten forlod derfor Bauhaus i 1922 og oprettede en privat kunstskole i Berlin 1926-1934. Senere var han leder af Tekstilfagskolen i Krefeld i Tyskland og 1943-1960 af en tilsvarende i Zürich i Schweiz.

Johannes Itten udviklede sine teorier om farve til bl.a. at forbinde farvepaletten med fire forskellige menneske-typer svarende til de fire årstider. Teorierne har bl.a. fået stor betydning for modeindustrien og for den internationale kosmetik-industri.

Man kan bl.a. læse om den mystiske og teosofiske Johannes Itten i bibliotekets forskellige bøger om Bauhaus, og hvis man vil se eksempler på Ittens egne farverige og interessante malerier, skitser og mange eksperimenter med farver, kan vi anbefale et overdådigt illustreret katalog med mange hundrede billeder fra en stor udstilling om Itten i Japan i 2003-2004.

Farven rød
Den røde farve har altid haft en særlig betydning i menneskets historie. Den har symboliseret liv og død, lidenskab, følelser, varme, hede, ild, blod, mod, fare, revolution, socialisme m.m. Det har også været en farve, der var vanskelig at fremstille. Da de spanske opdagelsesrejsende og kolonisatorer vendte hjem fra Mexico i 1520’erne bragte de med sig eksempler på tekstiler, der var farvet med den mest intense røde farve, som europæerne nogen sinde havde set. Og i 1550 vendte en spansk flåde tilbage fra Mexico med lasten fyldt med det nye røde farvestof karmin eller kochenille. Farvestoffet var lavet af tørrede og pulveriserede lus på kaktusplanten.

I det seneste nummer af The Metropolitan Museum of Art Bulletin fra vinteren 2010 fortæller museumsinspektør Elena Phipps historien om denne røde farve, som har været anvendt af indianerne i Latinamerika gennem århundrede. Udgangspunktet for artiklen er museets store samling af tekstiler og dragter fra netop Latinamerika. Men Elena Phipps folder historien ud, så vi følger den røde farve gennem årtusinder, dens fremstilling, anvendelse og udbredelse verden over.

Johannes Itten: Wege zur Kunst [katalog]. Tokyo, 2003. 347 s. (II 20099)
Johannes Itten: Kunst der Farbe. Ravensburg, 1961. 158 s. (II 16051)
Hajo Düchting: Farbe am Bauhaus. Synthese und Synästhesie. Berlin, 1996. (II 17055)
Anna Schmid og Alexander Brust (red): Rot. Wenn Farbe zur täterin wird. Basel, 2007.238 s. ((II 21324)
Elena Phipps: Cochineal red. The art history of a color. – i: The Metropolitan Museum of Art Bulletin, Winter 2010. 48 s.

Last updated 28.07.2010