Månedens fund februar 2010

JAPANSKE KRIGSBILLEDER

Kunstindustrimuseets Bibliotek ejer en fin lille samling af japanske træsnit, som fortæller om den russisk-japanske krig i 1904-05. Dramatiske og farverige reportagebilleder af japanske og russiske soldater i nærkamp eller af de store søslag, der fandt sted mellem Rusland og Japan i farvandet ud for Port Arthur i bugten ved Korea.

Træsnittene blev udført af datidens kendte japanske træsnitskunstnere og illustratorer. De blev lavet, så snart der indløb nyheder fra slagmarken og herefter trykt i store oplag på op til 100.000 eksemplarer. De blev straks solgt som nyhedsbilleder til almindelige japanere, der oftest stod i kø foran de journalistiske/kunstneriske værksteder for at få nyheder om krigen.

Den russisk–japanske krig
Krigen med Tsar Nikolaj II’s Rusland og Kejser Meijiis’ Japan var den første krig, hvor en europæisk stormagt mødte en jævnbyrdig asiatisk modstander og led nederlag. Krigen fik store følger. Ikke kun for Rusland og Japan, men krigen ændrede hele magtbalancen i fjernøsten og fik også betydning i Danmark.

Siden Japans sejr i krigen mod Kina i 1894-95 var modsætningerne mellem Japan og Rusland vokset, fordi det først og fremmest var Rusland, der havde høstet frugterne af krigen. Ikke blot var Rusland rykket ind i Manchuriet og havde forlænget den transsibiriske jernbane til Port Arthur. Men det havde også skaffet sig indflydelse på Koreahalvøen og anlagt en flådebase i Vladivostok. Japan følte sig bitter over det ringe udbytte af sejren over Kina og følte sig truet af Ruslands nye ekspansion i området.

I februar 1904 afbrød Japan de diplomatiske forbindelser med Rusland, og tre dage senere brød krigen ud mellem de to lande. Japan angreb havnebyen Port Arthur, og allerede et par måneder senere ydmygede japanerne russerne i et stort slag ved Yalufloden på Korea-halvøen. Ruslands stillehavsflåde gik tabt i de samme måneder, og det hjalp ikke, at Rusland sendte sin østersøflåde hele vejen uden om Afrika til krigszonen. Da flåden ankom i maj 1905 blev den stort set tilintetgjort i et af søkrigshistoriens største slag.

Fordi Japans økonomiske og militære ressourcer var ved at være udtømt, og fordi der udbrød revolutionære opstande i Rusland, anmodede de to parter i 1905 USA om at mægle. Japan fik den sydlige del af Sakhalin øen, havnebyen Port Arthur samt overmyndigheden over Korea. Men Japan fik ingen krigsskadeerstatning.

Følgerne
Ruslands ydmygende nederlag var begyndelsen til enden på det tsaristiske Rusland. At en af Europas gamle stormagter kunne tabe til et lille, men målbevidst land som Japan, styrkede de nationale befrielsesbevægelser rundt om i verden samt den internationale socialistiske bevægelse og dens protester mod imperialismen.
Omvendt betød Japans sejr, at landet trådte ind på verdensscenen som en moderne stormagt. Det forstærkede den japanske nationalfølelse og førte til en militarisering af landet, der var med til at trække Japan ind i nye krige i Asien. Det endte i sidste ende med den amerikanske atombombe over Hiroshima i 2.verdenskrig.

Danmark og krigen
Også i Danmark fik krigen følger. På grund af Danmarks nære forbindelser til Rusland via de kongelige og kejserlige familier, skabte krigen et stort behov for nyheder. Dagbladet Politiken begyndte den 12.februar 1904 at udgive et tillæg med krigsnyheder. Tillægget blev en så stor succes, at det ved årsskiftet 1904/05 blev til et selvstændigt eftermiddagsblad ved navn Ekstra Bladet. Det udkommer fortsat.
Det danske skibsværft B&W havde i slutningen af 1800-tallet bygget to krigsskibe til den russiske flåde: kanonbåden Manchur og kejserjagten Standard. I 1902 afleverede B&W endnu et krigsskib til Rusland, krydseren Bojarin, der året efter indgik i den russiske Stillehavsflåde ved Port Arthur. Bojarin blev sænket af japanerne i februar 1904 i starten af krigen.

De japanske træsnit
Træsnit og tegnekunst er en gammel tradition i Japan, der har fået en ny renæssance med vore dages populære Manga-tegneserier, som man bl.a. kunne se på den store udstilling på Louisiana Museet i 2008.
Allerede siden 800-tallet havde man i Japan anvendt træsnit til kunstneriske billeder, og siden 1600-tallet havde man kunnet trykke dem i farver. De var meget populære i samtiden. Ikke kun som de fattiges billedkunst, men som en slags datidens ugeblade, der afbildede tidens kendte skuespillere, kurtisaner og historiske begivenheder. De blev også brugt til rejseguides med billeder af kendte seværdigheder og landskaber – og til seksuelle lærebøger.
De farvelagte træsnit fik en opblomstring i Japan under den kinesisk-japanske krig 1894-95 og under den russisk-japanske krig nogle år senere. Billederne blev trykt i hånden i kæmpeoplag og var datidens nyhedsformidling for mange almindelige mennesker. Kunstnerne havde dog ikke selv været øjenvidner til krigsbegivenhederne, men de tegnede ud fra deres fantasi og fra illustrationer i det engelske The Illustrated London News.

Biblioteket
De japanske træsnit fra den russisk-japanske krig er blot en lille del af de mange originale træsnit og kalligrafiske værker og bøger, som findes i bibliotekets afdeling med Arkiv for Dansk Design. Da biblioteket er hovedfagbibliotek for Asiens kunst rummer biblioteket desuden en stor samling bogværker og tidsskrifter om asiatisk billedkunst, kunsthåndværk og design.

Last updated 23.07.2010