Månedens fund maj 2010

Festpladsen på Stockholmsutställningen med hovedrestauranten og presselogen. Gouache af Rudolf Persson.

Stockholmsutställningen 1930
– funktionalismens gennembrud

Stockholmsudstillingen over arkitektur, design og kunsthåndværk i 1930 er ubetinget den mest succesrige og banebrydende udstilling, der har fundet sted i Sverige. Udstillingen markerede funktionalismens og modernismens endelige gennembrud i Sverige – og for så vidt også i resten af Norden. Udstillingen vakte stor opmærksomhed – ikke blot i Sverige, men også internationalt. Næsten 4 millioner mennesker besøgte udstillingen, der varede fra den 16. maj til den 29. september 1930. En publikumsrekord, når man tænker på, at Sverige blot havde 6 millioner indbyggere og Stockholm knapt en halv million. Udstillingens program og tema kom til at præge udbygningen af det ”svenska folkhemmet” i årene derefter.
I år er det 80 år siden udstillingen fandt sted.

Paulsson og Asplund
Udstillingen var arrangeret af den Svenska Slöjdföreningen i forening med Stockholm by. Hovedansvarlig for udstillingens idé og gennemførelse var kunsthistorikeren Gregor Paulsson, der var direktør i Svenska Slöjdföreningen og allerede siden 1. verdenskrig havde været en betydningsfuld fortaler for modernismen i arkitektur og kunsthåndværk. Hans hovedsynspunkt var, at kunsthåndværket skulle føres ind i fabrikkerne, således, at man kunne fremstille smukke industrielle brugsting med gennemført formgivning og udsmykning til almindelige mennesker. Hovedarkitekt på selve udstillingen var Sveriges store arkitekt Gunnar Asplund, der netop havde tegnet Stockholms nye Stadsbibliotek (1926-28).

Begge var de inspireret af de tanker og ideer, som først og fremmest havde udviklet sig i Europa siden 1900-tallet med navne som Hermann Muthesius, Henry van de Velde, Walter Gropius, Le Corbusier , Mies van der Rohe og Adolf Loos. Man ville udnytte industriens nye maskiner og materialer til en effektivisering, standardisering og rationel drift af såvel arkitekturen som det nye industrielle masseprodukt.

Sigurd Lewerentz’ to plakater til udstillingen. Plakaten tv. haves i Plakatsamlingen i museets bibliotek.

Vartegn
Udstillingens opbygning fandt sted langs med Djurgårdsbrunnsvikens nordstrand, nord for selve Djurgården i det centrale Stockholm, hvor Asplund opførte de enkle store udstillingsbygninger i stål og glas, fyldt med lys og luft og kranset af alleer med flag. Og hans arkitektkolleger opførte de mange eksempler på nye typehuse, lejlighedstyper og rækkehuse præget af enkelhed, stor hygiejne og billig økonomi. Udstillingens vartegn var den store mast som i toppen prydedes af en stor vinge, designet af arkitekten Sigurd Lewerentz. Den indgik også i en af udstillingens plakater (se billede tv.), der med deres enkle, funktionalistiske skrift er fine svenske eksempler på den europæiske avantgardes nye typografiske kompositioner.

Inde på området kunne man se funktionalismens nye stilidealer i de industrielt fremstillede møbler, kunsthåndværk og tekstiler.

Den svenske forfatter Ivar Lo-Johansson skrev i erindringer Asfalt om udstillingen, at ”det hele føltes som at befinde sig på en gade, der førte ind i fremtiden. Man var allerede i Urbs, Det nye menneskes by”.

Kritik
Selv om Asplund og de svenske arkitekter gav funktionalismen en blødere og mere forsonlig karakter end den mere kompromisløse udformning i andre dele af Europa, blev Stockholmsutställningens arkitektur udsat for kritik. Møbeldesigneren Carl Malmsten mente således, at funktionalismen på udstillingen virkede importeret, mekanisk, tør og grundlagt på falsk saglighed.

Også fra dansk side var der en del kritik af udstillingen. I tidsskriftet Arkitekten, årg. 32, 1930, anmeldte Aage Rafn selve udstillingens opbygning. Han bemærkede lidt syrligt, at Akademisk Arkitekturforenings 14 dages udstilling i Forum i København året før havde en funktionalistisk mere rigtig form. En nøgtern række skure med vindueslys ville efter hans mening have fået Stockholmsutställningen til at svare til sit slagord. Ole Wanscher anmeldte samme sted kunstindustrien på udstillingen, og han mente ikke at svenskerne havde noget særligt at byde på ud over tekstilerne. Endelig anmeldte Willy Hansen selve de udstillede arkitekturprojekter, og han havde kun ros til overs for både selve udstillingens arkitektur og for de udstillede boligtyper.

Konsekvenser
Selv om alle udstillingens bygninger blev revet ned, levede ideerne fra udstillingen videre og påvirkede svensk boligpolitik, produktdesign og arkitektur i mange år fremover. Allerede året efter, i 1931, udgav Gregor Paulsson sammen med arkitekterne Gunnar Asplund, Wolter Gahn, Sven Markelius, Uno Åhrén og Eskil Sundahl kampskriftet ”Acceptera”, der slog til lyd for funktionalismen som en livsanskuelse. I årene efter udstillingen kom socialdemokraterne til magten både i Stockholm og i hele Sverige og flere sociale boligbyggerier skød op landet over – udformet efter ideerne fra Stockholmsutställningen og ”Acceptera”.

Stockholmsutställningen var en programudstilling, en kulturmanifestation, som på pædagogisk og agitatorisk vis skulle anskueliggøre mulighederne for at producere nye boligtyper og nye brugsgenstande af god kvalitet til almindelige mennesker. I den henseende ligger udstillingens formål i forlængelse af den svenske Ellen Keys ideer om skønhed i hjemmet, om boligindretning, skønhed og æstetik, og af Gregor Paulssons agitation for ”Vackrare vardagsvara”. Det drejede sig imidlertid ikke blot om funktionalismens formidealer, men for arrangørerne i langt højere grad om demokratiets gennembrud i arkitekturen, designet og boligpolitikken. En humanistisk kultur, der stræbte mod at skabe sådanne samfundsforhold og levevilkår, at hvert individ kunne udvikle sine bedste egenskaber i samvirke med andre.

Netop i de praktiske og økonomiske overvejelser bag Stockholmsutställningens boligtyper var svenskerne på dette tidspunkt uden tvivl foran de danske tanker om en tidssvarende arkitektur, således som de først og fremmest var formuleret af arkitekt Poul Henningsen. I dagbladet Politiken og senere i tidsskriftet Kritisk Revy havde han sammen med arkitekt Edvard Heiberg slået til lyd for den ny tids formsprog inden for arkitektur og design. Men i Danmark var diskussionen endnu på det teoretiske plan, selv om bl.a. Thorkild Henningsen og Kay Fisker havde bygget gode eksempler på enkle boligtyper for almindelige mennesker og både Pouls Henningsen og Edvard Heiberg også havde massefremstillet de funktionalistiske ideer i produktdesign.

Men det kunne være interessant at få afdækket i hvilken grad svenske og danske arkitekter lod sig inspirere af hinanden, og hvordan den teoretiske diskussion om modernismen i kunstindustri og arkitektur adskilte sig fra hinanden i de to lande i mellemkrigstiden.

At Stockholmsutställningen fortsat kan inspirere her 80 år efter vidner en række nyere udgivelser om. Bl.a. udgav Museum of Modern Art i New York i 2008 en bog med titlen ”Modern Swedish Design”, men tre grundlæggende tekster på engelsk af henholdsvis Ellen Key (Skönhet för alla, 1897, Gregor Paulsson (Vackrare vardagsvara, 1919) samt ”Acceptera”, der er omtalt oven for.

Kunstindustrimuseets bibliotek har såvel denne bog som de originale svenske udgivelser.
Desuden har vi mange af de samtidige kataloger til Stockholmsutställningen, plakater fra udstillingen samt diverse andre udgivelser af bl.a. Gregor Paulsson.

Nationalmuseum (Stockholm): Stockholmsutställningen 1930. 1930 ((I18407:13)
Byggmästaren: Utställnings nummer. (Stockholmsutställningen 1930). 1930 (II4547)
Stockholmsutställningen: Stockholmsutställningen 1930 av konstindustri, konsthantverk och hemslöjd. 1930 ( (I5122)
Stockholmsutställningen: Hemmet. Konstindustri. 1930 (II 6020)
Stockholmsutställningen: Invigningsdagen 16 maj 1930. 1930 (II6020)
Stockholmsutställningen: Stockholmsutställningens program och bestämmelser. 1929 ((II6020)
Gregor Paulsson: Stockholmsutställningens program. 1928(II6020)
Gunnar Asplund m.fl.: acceptera -. 1931. (II4706)
Uno Åhrén: Arkitektur och demokrati. 1942. (I6983:9)
Birger Christofferson: Perspektiv på 30-talet. 1961 (I17020)
Per G. Råberg: Funktionalistiskt genombrott. 1972. ((I11800)
Stig Brøgger: Form og funktion. 1980 ((I19294:7)

Last updated 01.09.2010