Månedens fund september 2009

MÅNEDENS FUND SEPTEMBER 2009

Bauhaus-skolens bygninger i Dessau, som blev tegnet af skolens leder, arkitekt Walter Gropius i 1926.
Bygningerne eksisterer endnu.

Bauhaus 1919-1933

Den 1.april 1919 blev Bauhaus, den tyske skole for kunsthåndværk og design, grundlagt i byen Weimar i Tyskland. Det viste sig at være alt andet end en aprilsnar. Oven på Tysklands nederlag i 1.verdenskrig og den kriseramte stemning i landet, kom Bauhaus til at fremstå som et forsøg på at lade den ny tids moderne vinde blæse ind over Tyskland – både mht. kunsthåndværk, design og arkitektur – og mht. grafik, teater, foto, film, idræt og nye samlivsformer.

Forsøget lykkedes i meget høj grad. Skolen virkede som et energifyldt laboratorium og kraftfelt for alt moderne og nyt. Ikke kun inden for det æstetiske område. Skolens undervisningsmetoder, sociale sigte og generelle venstreorienterede sympatier var i det hele taget et forsøg på at forny forestillingen om mål og midler i samfundets indretning. Det gjorde skolen omstridt i forhold til omverdenen og specielt de bevilligende myndigheder. Da den lokale økonomiske støtte stoppede i 1926, måtte skolen således forlade Weimar og flytte til de nye bygninger i Dessau, som var tegnet af skolens leder, arkitekten Walter Gropius. Igen i 1932 måtte skolen flytte til Berlin, da Nazistpartiet i Dessau fik vedtaget en beslutning i lokalrådet om at lukke skolen.

I 1933 besluttede lærerstaben på Bauhaus selv at lukke skolen endeligt pga. politisk forfølgelse fra Nazistpartiet, som nu havde fået flertal i den tyske rigsdag. Nazisterne var måske ikke så meget imod den såkaldte Bauhaus-modernisme, men de anså skolen for at være et arnested for kommunister og jøder.

Marianne Brandts te-kande fra 1924 af sølvbelagt messing med håndtag af ibenholt. Tekanden blev for nylig solgt på auktion hos Sotheby’s i New York for 316.000 USDollars.

Bauhaus’ betydning

I eftertiden har Bauhaus været meget berømmet blandt arkitekter, designere og kunsthistorikere. Det skyldes flere forhold. For det første indførte Bauhaus-skolen en ny type undervisning i kunsthåndværk og design, hvor teoretisk undervisning og inspirerende leg blev fulgt op praktisk undervisning på arbejdende værksteder. Tilknyttet skolen var en lang række af tidens internationale progressive kunstnere, fx pædagogen Johannes Itten (Schweiz), avantgarde malerne Wassily Kadinsky (Sovjetunionen), Paul Klee (Schweiz) og Lyonel Feininger (Tyskland), designeren Lazlo Moholy-Nagy (Ungarn) og arkitekterne Hannes Meyer, Mies van der Rohe (Tyskland) og Marcel Breuer (Ungarn) foruden Walter Gropius selv, der var skolens leder indtil 1927.

For det andet har det politiske modsætningsforhold til nazismen givet Bauhaus et positivt omdømme, fordi skolen derved kom til at stå for det moderne og progressive – i modsætning til nazismen.

For det tredje flygtede mange af skolens lærere og elever til udlandet, specielt til USA, hvor de fortsatte deres virke og derved var med til at udbrede Bauhaus ideer. Det gjaldt først og fremmest to af de ledende skikkelser på Bauhaus, arkitekten Walter Gropius, der blev lærer på Harvard Graduate School of Design i USA i 1937 og tegnede flere store byggerier i landet – og den ungarske kunstner og fotograf Lásló Moholy-Nagy, der også kom til USA i 1937, hvor han i Chicago grundlagde designskolen New Bauhaus. Men også arkitekterne Josef Albers, Marcel Breuer, Ludwig Mies van der Rohe og Herbert Bayer m.fl. kom til USA i løbet af 1930’erne.

Et af Bauhaus’ mål var at forene kunst, håndværk og industri. Selv om det i praksis kun lykkedes i mindre omfang, er Bauhaus-møblerne, især stolene af stål af arkitekterne Marcel Breuer og Mies van der Rohe, blev berømmet i eftertiden og fremstår i dag som ikoner for modernismen og det moderne møbel-design. Bauhaus’ kommercielt set mest succesfulde indsats var produktionen af tapeter, der blev udgivet af firmaet Hannoversche Tapetenfabrik.

En af Bauhaus-skolens kvindelige elever med maske siddende i en af de første metal-stole
af Marcel Breuer fra 1925.

Fra William Morris til Walter Gropius

Bauhaus’ modernisme opstod imidlertid ikke ud af ingenting. Tværtimod kan man spore Bauhaus ideer tilbage til William Morris og Arts & Crafts-bevægelsen i England i sidste halvdel af 1800-tallet. Bevægelsens mål var at genoptage en tradition, hvor kunst og håndværk var forenet i fremstillingen af smukke brugsgenstande for almindelige mennesker. Den var en reaktion mod industrialismens forfladigede og uskønne kitsch-produkter. Arts & Crafts-bevægelsen så med mistro på industrialismen og de nye maskiner og ville tilbage til ældre tids håndværksmetoder.

Nye radikale grupper af arkitekter og kunsthåndværkere i Europa og i USA var enig i målet, men gik i en anden retning. De ville gerne udnytte de muligheder, som maskinerne og de nye materialer gav mulighed for.

Det moderne tager form

Allerede i 1890’erne forudså den østrigske arkitekt Otto Wagner den ny tids arkitektur præget af enkle geometriske former med flade tage og lige linjer. Landsmanden og kollegaen Adolf Loos skrev i 1908 essayet om ”Ornament og forbrydelse”, der vendte sig mod al unødvendig udsmykning af bygninger. Den belgiske arkitekt Van de Velde forudså en stor fremtid for de nye materiale som stål, aluminium, linoleum og cement og mente, at ingeniørerne var den ny tids arkitekter. I USA var arkitekten Louis Sullivan i 1890’erne i gang med at genopbygge Chicago med skyskrabere i stål og jernbeton og formulerede sætningen ”Form follows function”. Og hans elev Frank Lloyd Wright var i begyndelsen af 1900-tallet så småt i gang med sine enkle byggerier domineret af sten og glas.

Dannelsen Wiener Werkstätte i Østrig i 1903 og Deutsche Werkbund i Tyskland i 1907 satte gang i kunstindustriens forsøg på et mere enkelt design i strenge geometriske former med anvendelsen af nye materialer. Specielt Deutsche Werkbund, der var en sammenslutning af industriens organisationer og kunsthåndværkere, arbejdede bevidst for at forene industri-design og masseproduktionen med kvalitet i en stil der senere blev benævnt som Neue Sachlichkeit (Nye saglighed). Effektivisering, standardisering og rationel drift var kodeord i disse bestræbelser.

Sideløbende opstod andre kunstneriske bevægelser som den italienske futurisme (1909) med dens storbyvisioner tegnet af den italienske arkitekt Antonio Sant‘Elia, dadaismen (1916), de russiske konstruktivister (1910-20) og den hollandske de Stjil-bevægelse (1917-31), der alle var en del af de moderne strømninger inden for arkitektur, kunst og design, der resulterede i det, vi i dag kalder modernisme og funktionalisme.

Walter Gropius lærerbolig i Dessau fra 1926 (foto) har inspireret den danske arkitekt Mogens Lassen.

Inspirationen fra Bauhaus

Da Walter Gropius startede Bauhaus-skolen i 1919 var jorden således allerede gødet for nye eksperimenter inden for industriel design og formgivning. Desuden kom Bauhaus-skolen hurtigt i gang med et frugtbart udvekslings samarbejde med den russiske tilsvarende kunstskole Vkhutemas i Moskva, hvor bl.a. El Lissitzky, Alexander Rodtschenko og Varvara Stepanova arbejdede som lærere.

Mål og midler i undervisningen på Bauhaus var dog ikke afklaret i hele skolens historie. Det afspejlede sig bl.a. i udskiftning af mange af lærerne og de skiftende ledere af skolen. Undervisning i arkitektur begyndte således først i 1927, da Hannes Meyer blev leder, og betoningen af det håndsværksmæssige gled efterhånden ud til fordel for et tættere samarbejde med industrien.

Men tilbage står, at Bauhaus i dag næsten er pseudonymt med moderne design. Skolens bestræbelser og undervisningsmetoder spredte sig til andre skoler overalt i verden, og som jubilæumsudstillingen i Martin-Gropius-Bau i Berlin i anledning af 90-året for skolens oprettelse viser, så inspirerer Bauhaus fortsat arkitekter og designere verden over.

Bauhaus-skolen fik ikke nogen direkte pendant i Danmark, men bl.a. gennem den danske arkitekt Edvard Heiberg kom flere af Bauhaus’ synspunkter frem i den danske debat i tidsskriftet Kritisk Revy, som han udgav sammen med Poul Henningsen 1926-1928. Heiberg fungerede selv som professor på Bauhaus i 1930 og fulgte skolens daværende rektor Hannes Meyer til Moskva samme år, inden han vendte tilbage til Danmark i 1931 og blandede sig i debatten om arkitekturens mål og midler. Funktionalismen var på vej ind i dansk arkitektur og Mogens Lassens villaer på Sølystvej i Charlottenlund fra 1936 er klart inspireret af Walter Gropius’ lærerbolig i Dessau fra 1926.

Litteratur om Bauhaus

Kunstindustrimuseets Bibliotek har mange bøger om Bauhaus foruden flere af skolens originale udgivelser samt udgaver af de originale bøger med tapet-prøver.
Blandt de mange titler kan nævnes følgende:

Jeannie Fiedler: Bauhaus. 2000. (II18075 / B50)
Andreas Haut: Bauhaus-Ideen 1919-1994.1994. (II16565)
Magdalene Droste: Bauhaus. 1993. (II20311)
Wulf Herzogenrath: Bauhaus Utopien. 1988. (II15207 / B50)
Burckhard Kieselbach: Bauhaustapete. 1995. (II17022)
Ingrid Radewaldt: Bauhaustextilien 1919-1933. 1986. (I15090)
Hans M. Wingler: Das Bauhaus 1919-1933. 1975. (II10080 / B50)
Hannoversche Tapetenfabrik: Bauhaus. 1931. (III1871)

Last updated 23.07.2010