Logo

Undervisningstilbud

Elever

Målgrupper
Undervisningen er tilrettelagt for Gymnasiet / HF / VUC / Folkeskolen / Designskoler / Seminarier. Derudover afholder Kunstindustrimuseet løbende lærerkurser i forbindelse med udstillingerne i samarbejde med Skoletjenesten.
Se nærmere beskrivelse på Skoletjenestens hjemmeside (www.skoletjenesten.dk) for Folkeskolen og for Gymnasiet og øvrige målgrupper her.

Priser og tidsbestilling.

Bæredygtigt design nyt tilbud
Design er et løsningsorienteret og tværfagligt funderet fag. I disse år arbejder designere alene eller ofte i samarbejde med andre fagfolk om at finde frem til nye, bæredygtige produkter og strategier.
Se undervisningsmateriale her

Genbrug, økologi og bæredygtighed nyt tilbud
Undervisningsmateriale kan rekvireres.
Designere, der skaber bæredygtige produkter, ønsker at sænke tempoet i det hastige forbrugssamfund for at undgå, at naturens ressourcer opbruges og nedbrydes.
I undervisningen diskuteres miljøproblemer, og der ses nærmere på, hvorledes forskellige designere skaber genbrugsdesign af f.eks. colaflasker og cykelslanger. Desuden gennemgår vi eksempler på højteknologiske produkter, der ligeledes er bæredygtige.

Verdensbilleder: den globale plakat aktuel særudstilling
1. oktober 2009 – 5. april 2010
Vi ser nærmere på plakaten som en helt særlig visuel kommunikationsform; et stykke grafisk design, som bliver brugt i en både politisk, oplysningsmæssig og kunstnerisk optik – og så er den global.
Læs mere her

Dodge. Anomym, 1946.

Faste undervisningstilbud:

Materialer
I “det åbne designstudie” præsenteres eleverne for en udstilling om materialer, der viser formgivning af plastik, metal, papir, træ og økologiske, bæredygtige materialer.
Undervisningsmateriale kan downloades her.

Hvad er design?
Design i dag forholder sig til en lang række af spørgsmål, der både angår god form, konstruktion, funktion og materialer, men som også behandler spørgsmål vedrørende kommunikation, levevis, miljøkonsekvenser og ritualer. I undervisningen ser vi nærmere på forskellige former for design, der vægter disse spørgsmål meget forskelligt.
Se digitalt undervisningsmateriale her.

Kulturkanon til debat
Danmark har fået en kulturkanon, der peger på, hvad der er værd at beskæftige sig med. Kulturkanon er et forsøg på at definere en fælles dansk dannelseskultur, som uden tvivl kan diskuteres.

Skandinavisk design
Introduktion til skandinavisk design fra 1950’erne og frem til i dag. Der ses nærmere på, hvilke kvaliteter, der traditionelt er blevet tillagt skandinavisk design, og hvilke kvaliteter, der kendetegner den unge, skandinaviske designscene.

Museet bag facaden – om kuratering og museologi
I “Museet bag facaden” ses der nærmere på, hvordan museer er opbygget. I de seneste år har museer undergået store forandringer og sat fokus på læring, kulturmøder og interaktivitet.

Designprocessen – Fra kunsthåndværk til industrielt design
Der ses nærmere på formgivningsprocessen bag funktionsbestemt design, kunsthåndværk, crossover-design og konceptdesign.
Se digitalt undervisningsmateriale her.

Kunsthåndværk
Håndværk og kunstnerisk refleksion.
Undervisningstilbuddet introducerer til traditionelt kunsthåndværk og til den yngre generation af kunst-håndværkere, der skaber ting, som både kan være konceptuelle, kommunikative og kritisk reflekterende på samme måde som samtidskunsten.

Økologisk og bæredygtigt design
Designere, der skaber bæredygtige produkter, ønsker at sænke tempoet i det hastige forbrugersamfund – og at mindske brugen af produkter, der opbruger og nedbryder naturens egne ressourcer.

Fra 60’er pop til 90’ernes økologi og mangfoldige design
Fra 1960’erne frem til i dag er der opstået helt nye retninger indenfor design, der relaterer sig til forbrugersamfundet, informationsteknologien, nye materialer og miljøproblemer.

Utopier i design, kunsthåndværk og arkitektur
Det 20. århundrede står i utopiens tegn. Designere og arkitekter har haft store visioner om at revolutionere samfundet med design og arkitektur.

“Over alle grænser”, kunst og håndværk 1880-1910
Udstillingen vil vise, hvorledes kunsten, kunsthåndværket og litteraturen søgte gensidig inspiration. Impulser til fornyelse kom fra nær og fjern, og man søgte som aldrig før ud over alle grænser. I undervisningsmaterialet sættes der fokus på disse aspekter.

Bindesbøll

Japanske foldeskærme
De japanske foldeskærme indeholder ofte store motiver, der formidler japanske eventyr. Kunstindustrimuseets store japanske foldeskærm viser episoder fra en japansk fortælling om en stor skat, der ender på havets bund.

Foldeskærmen skaber en flydende grænse mellem ude og inde og giver mulighed for mobile vægge. Det japanske flydende rum, skabt af foldeskærme og skydevægge, har givet det 20. århundredes arkitekter og designere stor inspiration til at arbejde med nye rumdannelser og interiører.

Japanske pyntegenstande – før og nu

Japansk sværdprydelse Japansk sværdprydelse

Designprocessen – kunsthåndværk og industrielt design
Hvordan henter designeren inspiration? Hvordan arbejder forskellige designere med idéudvikling, skitsering, modellering, 3D, produkttype-fremstilling, brugerbehov mm. Hvordan arbejdes der med funktion, materiale, form og udtryk? Arbejder designeren alene eller i team?

Utopier i det 20. århundredes design og arkitektur
Undervisningsmateriale kan downloades her.

Hvordan har vores byer og boligindretning ændret sig i løbet af de sidste 100 år – og hvorfor?
Utopier står ofte som et kritisk billede på en given virkelighed og udspringer af ønsker om forandring og forbedring. Samtidig er de sjældent uden skyggesider. Vi ser nærmere på Bauhaus, Le Corbusier, Kaare Klint, PH, Arne Jacobsen og Verner Panton. I forlængelse af disse undersøger vi, hvilke utopier der i dag er med til at forme vores verden, f.eks. hvordan, økologisk og bæredygtigt design introducerer en ny form for kollektiv utopi med et miljøansvarligt syn på samfundet.

Zaha Hadid Glacier bænk

Farten og langsomhedens former
Undervisningsmateriale kan downloades her.
Fartglæden har sat sit præg på det 20. århundredes design. Concordefly, rumraketter, racerbiler, elektriske piskeris, fastfood, samlebåndsarbejde, musikkens pulserende rytmer og stadigt hurtigere computere er bare få eksempler på fænomener, der er skabt som en hyldest til farten i det 20. århundrede.

I kontrast hertil står langsomheden, hvor det i stedet handler om det gode håndværk, materialefornemmelse, tradition og fordybelse. Det ses tydeligt hos Kaare Klint, Arts & Crafts, Finn Juhl, Axel Salto og Thorvald Bindesbøll. Hvorimod fartglæden for alvor kommer til udfoldelse i modernismens design bl.a. hos Le Corbusier, Bauhaus, Arne Jacobsen og i den amerikanske Streamline design.

I undervisningen undersøger vi, hvordan det 20. århundredes designere og kunsthåndværkere har reageret på den moderne virkelighed, og hvilke kvaliteter de lægger vægt på i deres formgivning.

Fra 60’ernes pop til 90’ernes økologi og mangfoldige design
Undervisningsmateriale kan rekvireres
Fra 1960’erne og frem til i dag opstår der helt nye retninger inden for design som reaktion på den hastige udvikling af forbrugersamfundet, informationsteknologien, miljøproblemer samt fremkomsten af nye materialer. Vi ser nærmere på 60’ernes popdesign, hvor varemærker og emballage pludselig blev ophøjet til kunst med afsmittende effekt på design, og vi taler om de seneste års forsøg på gennem bæredygtigt design at tilbyde løsninger på de udbredte miljøproblemer.

KIMBOXen – eller den flyvende designkuffert – indgår ikke længere i Kunstindustrimuseets skoletjeneste. Al henvendelse til Amtscentralerne.

Omvisning på museet

Sidst opdateret 12.04.2010